MAXUS CABINET AVOCATS

Etablering af virksomhed i Frankrig

Af Max Ulrich Klinker, Advokat og Avocat

Generelt

Inden man nedsætter sig i Frankrig som selvstændig erhvervsdrivende, skal man være opmærksom på, at der er flere muligheder for virksomhedsetablering.

Man kan enten drive selvstændig virksomhed i personligt regi eller i selskabsform. Der bør vælges ud fra virksomhedens behov, forventede forretningsomfang og aktivitet.

Virksomhedsetablering i Frankrig kræver planlægning. Set med nordiske øjne er der tale en temmelig bureaukratisk affære. Det er klogt at arbejde på at komme på plads i god tid før virksomheden skal begynde, navnlig på grund af de administrative forhold, men også fordi en virksomhed skal stiftes fra bunden. Der findes ikke præregisterede selskaber i Frankrig, ligesom det kan være forbundet med risici at overtage et eksisterende selskab.

For overhovedet at komme i gang – uanset om der skal drives virksomhed i personligt regi eller i selskabsform, skal man have et virksomhedsnummer. Et såkaldt SIRET-nummer (numéro SIRET) forud for udskrivning af fakturaer.

Nogle brancher forlanger deltagelse i kursus (cours / stage de gestion) forud for påbegyndelse af erhvervsvirksomhed. For visse typer virksomhed, fx drift af butik i detailhandel eller ejendomsmæglervirksomhed, skal man ligeledes indskrives i særlige registre ved det stedlige Handelskammer (Tribunal de Commerce).

Neden for gennemgås de mest anvendte former for etablering af virksomhed for iværksættere, der ønsker at starte virksomhed i Frankrig.

Virksomhed i personligt regi

Den mest enkle form at udøve selvstændig virksomhed er auto-entrepreneur. Det er en iværksætterordning for personligt drevne helt små virksomheder. Ordningen blev indført i 2009 og blev en succes med det samme. Det første halvår efter ordningens indførelse fik Frankrig ca. 90.000 nye iværksættere og i dag er der ca. 440.000.

Iværksætterordningen auto-entrepreneur er åben stort set for alle, lige fra studerende, arbejdsløse, pensionister og ansatte. Langt de fleste forretningsområder kan etableres med status som auto-entrepreneur. Kun nogle ganske få virksomhedstyper er undtaget.

Den store fordel ved at drive virksomhed i denne form er, at man kun opkræves skat og sociale afgifter (charges sociales), når man har indtægter. Derudover skal man som auto-entrepreneur ikke opkræve moms af sine fakturaer, hvilket betyder, at man slipper for at føre momsregnskab. Man skal derfor kun føre en simpel oversigt over indtægter og udgifter. Sociale afgifter udgør kun 23,5% af virksomhedens indtægter, fordi der kun er indehaveren selv.

Man skal være opmærksom på, at der er også er ulemper som auto-entrepreneur. Man kan ikke fratrække sine virksomhedsudgifter (fx telefon, papirindkøb, kontorleje) i virksomhedens indtægter. Endvidere er der lagt et indtjeningsloft, der betyder, at man årligt maksimalt må omsætte for 32.000 ved salg af tjenesteydelser (82.000 euros i en handelsvirksomhed). Der er undtagelsesvis mulighed for højest to år at omsætte op til 33.300 Euros. Overskrides indtægtsgrænsen, overgår man automatisk fra at være auto-entrepreneur til almindelig virksomhed. Det medfører, at der skal betales sociale afgifter i størrelsesordenen 40%. Til gengæld vil der være fuldt fradrag for udgifter inden for de skattemæssige rammer.

Alternativet til auto-entrepreneur er en almindelig lille virksomhed: micro-entreprise. Der er ikke loft over indtjening, men ved omsætning under 81.500 € skal der ikke pålægges moms på faktura. Har man derfor en årlig omsætning under dette beløb, kan man undgå at føre momsregnskab. Man må gerne tjene mere, men så skal normale momsregler efterkommes.

Endelig skal det påpeges, at virksomhedsordningerne – såvel auto-entrepreneur som micro-entreprise er personligt drevet, hvorfor man hæfter personligt for eventuel gæld opstået i forbindelse med virksomhedsudøvelsen.

Virksomhed i selskabsform

Afhængig af virksomhedsaktivitet kan det overvejes at etablere sig i selskabsform. Det vil normalt skabe højere forretningstillid, når man er et selskab, der er underlagt de franske selskabsregler.

Hvilken selskabsform, der egner sig til drift af en konkret virksomhed, afhænger af mange forhold. Det kan være personkreds bag virksomheden, omfang af virksomheden, hvorvidt der skal være ansatte etc.

De mest udbredte selskabsformer til drift er erhvervsvirksomhed er:

  • EURL (en-mands anpartsselskab)
  • SARL (anpartsselskab)
  • SA (aktieselskab)
  • SAS (forenklet aktieselskab)

Nedenfor vil alene blive gennemgået de overordnede regler for et en-mands anpartsselskab: EURL (entreprise unipersonelle à responsabilité limitée). Formelle krav til stiftelse af et EURL og et SARL er identiske. Et EURL er i realiteten det samme som et SARL (société à résponsabilité limitée) med den forskel, at et EURL kun har én anpartshaver (associé), hvor et SARL alene kan stiftes ved minimum to anpartshavere (associés). Et EURL er et typisk iværksætterselskab.

EURL er en almindelig og udbredt selskabsregistrering for såvel mindre som større erhvervsdrivende. En væsentlig forskel mellem drift af erhvervsvirksomhed i personligt regi som oven for beskrevet og drift gennem et EURL er, at et EURL er en juridisk person og således adskilt for så vidt angår hæftelse for virksomhedens gæld etc. fra virksomhedens indehaver. Dog hæfter man uanset for sociale afgifter.

Der er i sagens natur tale om en mere formel struktur end en personligt drevet virksomhed. Der skal således udfærdiges vedtægter, afholdes generalforsamling samt indleveres regnskaber etc. Der skal udnævnes en direktør (gérant) for selskabet, som varetager de daglige beslutninger. Direktøren kan enten være anpartshaveren eller en tredjemand.

For både EURL og SARL gælder meget begrænsede krav til størrelse af selskabskapital. Kapitalen bestemmes således alene af anpartshaveren på baggrund af selskabets ønskede størrelse, aktivitet og behov. Der er ikke nedre grænser for minimumskapital som man kender det fra Skandinavien. Apportindskud – det vil sige, at man stiller selskabskapitalen gennem andre aktiver end kontakter (fx. kontorredskaber, computer), er ligeledes en mulighed for indtil ca. 50% af det beløb, der skal udgøre selskabskapitalen.

Rent skattemæssigt behandles indtægterne i et EURL på samme måde som andre selskabsindtægter i Frankrig. Ligeledes betales der sociale afgifter (charges) i forbindelse med virksomhedsudøvelsen.

Såkaldt præfabrikerede selskaber eksisterer ikke i Frankrig. Det er derfor en længerevarende proces at stifte et fransk selskab. Almindeligvis skal man regne med en tidshorisont på 6-8 uger for stiftelse af et fransk selskab.

Har man endnu ikke lokaler i Frankrig kan selskabet få domicil på et såkaldt kontor-hotel, hvor der stilles mødelokale, postservice og sekretærbistand til rådighed. Der betales kun for de services, der benyttes. Er der alene tale om domicil må der forventes udgifter på ca. 1.200 € årligt. Når selskabet får egne lokaler, flyttes det til sit nye hjemsted med afholdelse af generalforsamling (kan afholdes skriftligt).

Som det fremgår af den korte gennemgang, er der en række muligheder for etablering af virksomhed i Frankrig. Det er dog vigtigt at komme rigtig fra start, og det tilrådes derfor i hvert enkelt tilfælde at kontakte en rådgiver for en gennemgang af specifikke behov forud for valg af virksomhedsform.

Artiklen kan frit gengives med anførelse af kilde.

15. oktober 2018

Maxus Cabinet d´Avocats
Palais Maréchal Joffre
20, Rue de Congrès
06000 Nice
France