Dobbeltbeskatningsaftale Frankrig og Danmark

af Max Ulrich Klinker, advokat og avocat

I kredse med interesse for frankrigsforhold er det velkendt, at den nye dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst trådte i kraft tilbage den 1. januar 2024.

Der skulle gå mere end femten år med uvisse og til tider usikre retstilstande, selvom det fremgår i EU (Maastricht)-Traktatens artikel 293, at ”Medlemslandene indleder i et omfang, der er nødvendigt indbyrdes forhandlinger til fordel for deres statsborgere… til afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Fællesskabet”.

I sin enkelthed indebærer den nugældende skatteaftale mellem Frankrig og Danmark, at hverken privatpersoner eller virksomheder fremover skal risikere dobbeltbeskatning af den samme indkomst. En aftale skal således fremover sikre forudsigelighed med hensyn til de skattemæssige forhold.

Hvor danskere, som ønsker at bosætte sig permanent i Frankrig i perioden en dobbeltbeskatningsaftale har været nødsaget til at frasælge deres danske hus/lejlighed (alternativt indgå avancerede udlejningsaftaler) for at komme ud af dansk indkomstbeskatning, vil Danmark som udgangspunkt med aftalen kun beskatte indkomst fra danske kilder - og ikke en globalbeskatning, det vil sige ikke beskatte en skatteborgers samlede indkomst – hvis denne har den stærkeste tilknytning til Frankrig.

Tilknytningskriterier defineres nogenlunde på samme måde i såvel Frankrig som i Danmark med et omdrejningspunkt lagt på ´centrum for livsinteresser´. Såvel subjektive som objektive vilkår indgår med formål at sikre imod, at skatteborgeren agerer på skrømt eller anden måde på et urigtigt grundlag. Flytter man derimod fra Danmark til Frankrig på korrekt og rigtig vis, skal man ikke længere forvente at havne i smertens hul af uvished og usikkerhed.

I den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1957 havde Danmark ikke adgang til at beskatte efterløns- og pensionsudbetalinger fra Danmark, når skatteborgeren var bosiddende i Frankrig, dog med undtagelse af tjenestemandspensioner.

I den nye aftale er Danmark er tillagt den primære beskatningsret til pensionsindtægter, hvis de er oppebåret i Danmark, idet Frankrig er meddelt adgang til at kunne beskatte op til et fransk niveau - således, at skatteborgeren altid skal betale den højeste af de to landes skat.

Med det nuværende franske skattesystems indretning kan det ikke forventes, at det franske skatteniveau for pensionsudbetalinger vil udløse fransk tillægsbeskatning. Med andre ord: når skat af danske pensioner er afregnet til Danmark, skal der som altovervejende udgangspunkt ikke også betales til Frankrig.

Det er nu ikke fordi, at Frankrig er et skattemæssigt paradis. Skattetrykket er højt. Men pensionsbeskatning er lavere i Frankrig sammenlignet med Danmark.


Stadigvæk vil der gælde undtagelsesregler for de efterhånden få personer, der den 28. november 2007 (dato for opsigelse af dobbeltbeskatningsaftale fra 1957) var hjemmehørende i Frankrig og som senest den 31. januar 2008 var begyndt at modtage dansk efterløn eller dansk pension. I sådanne tilfælde skal der ikke betales skat til Danmark af denne indkomst. Det samme var tilfældet i perioden uden skatteoverenskomst (2008 til 2023).



Med hensyn til beregning af dansk ejendomsværdibeskatning er reglerne uændret. Har man ejet feriebolig (fr. residence secondaire) i Frankrig fra før 28. november 2007, har man ikke skullet betale dansk ejendomsværdibeskatning.

For franske ejendomme skødeanskaffet efter ovenstående dato, skal der som hidtil og uændret betales dansk ejendomsværdiskat, men fortsat med adgang til forinden at modregne fransk ejendomsskat (fr. taxe foncière) og fransk boligskat (fr. taxe d´habitation), som er betalt i Frankrig.



For erhvervslivet vil det fremover blive lettere at drive virksomhed. Danmark og Frankrig har vedtaget en fælles definition af, hvornår et fast driftssted er beliggende i henholdsvis Frankrig eller Danmark således, at der skal betales skat til det land, hvor driftsstedet er beliggende – og af den indkomst, der indtjenes fra driftsstedet. Det vil have relevans for danske virksomheder, der uden at stifte eller købe et fransk selskab, nu kan etablere sig med en aktivitet (fx et kontor) i Frankrig, og tilsvarende for franske virksomheder, der vil være på det danske marked. 

Som anført er Frankrig ikke et skatteparadis, men købekraften er højere: det er billigere at fylde en indkøbskurv i Frankrig, energiafgifter er lavere, der er næsten ingen registreringsafgift på køretøjer og sundhedsvæsenet er blandt de førende i Europa - for nu blot at nævne enkelte eksempler.

Nærværende artikel kan frit anvendes mod angivelse af kilde.

21. januar 2026